Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Cactus

Cactus

– det skal du vide om kaktusplanter

I vores Cactus Collection har vi en række nøje udvalgte planter fra kaktusfamilien Cactaceae. Disse planter er ørkenplanter tilpasset ekstreme forhold. De kræver derfor meget lidt pasning. Hver plante har unikke farvenuancer og særegne skulpturelle former, som gør det nemt at vælge en plante, som passer perfekt til din valgte placering. Du finder vores Cactus Collection i vores online katalog her.

Kaktusplanter er populære som aldrig før

Kaktusser er stedsegrønne, lette at passe og sunde for indeklimaet. De stammer fra halvørkener og kan holde sig i flere uger uden vand. Du skal derfor ikke tænke på, hvem der skal vande dine planter, når du rejser udenlands.

Botanisk navn

Cactaceae

Blomster

Mange kaktusplanter blomstrer med store farvestrående blomster, tidspunktet afhænger af vokseforholdene men oftest i sommerhalvåret.

Størrelse

Planterne i vores Cactus collection tilbydes i pottestørrelser på 6, 9 og 11 cm. Med løbende omplantning til større potter og masser af sollys vil planterne vokse sig større. Deres endelige højde med omplantninger varierer men ligger typisk mellem cirka 15-40 cm.

Tips til pasning af Cactus

Planterne i Cactus Collection serien kommer i peat free kokosjord, som sikrer optimale forhold for rødderne, god dræning for planten og et miljøvenligt produkt.

Vanding: Disse planter kan vandes cirka 2 gange om ugen, når jorden er tør. Kaktusplanter må ikke overvandes eller stå længe i vand, og de trives bedst i veldrænet jord. En tommelfingerregel er, at en kaktusplante kan vandes let cirka hver 3. uge eller når pottejorden er ved at tørre ud.  

Lys: Kaktusplanter er tilpasningsdygtige og kan placeres de fleste steder i hjemmet. De trives bedst med rigeligt sollys, som hjælper planterne med at blive større og frodige. 

Temperatur: I vækstsæsonen trives planten med temperaturer fra 18-27 grader. I den danske vinter går disse planter ind i en naturlig hvileperiode og trives godt mindre vanding og lidt koldere temperaturer.

 

Mange kaktusplanter kan formeres ved hjælp af stiklinger

Det kræver noget tålmodighed før stiklinger af kaktusplanter slår rødder og begynder at vokse, men det er muligt at formere kaktusplanter. Ved nogle planter er det nemmest at tage et sideskud, dvs. små nye planter der typisk dannes ved plantens rod. Andre kaktusplanter kan formeres ved at skære et skud/en sidearm af stænglen af og lade den slå rødder. Her er det vigtigt at skære tæt ved stænglen og lade snitfladen på plantedelen tørre henover 3-4 dage så der dannes sårvæv (kaldet kallus). Derefter kan af afskårne plantedel plantes i fugtig veldrænet jord på et lyst sted uden direkte sol. Stik skuddet lidt ned i jorden, og lad planten stå i dagslys. Undgå at jorden tørrer helt ud indtil planten slår rod.

 

Vidste du?

Kaktusfamilien er kendt for at være en fascinerende familie af planter som udgøres af cirka 1500 arter i alverdens farver og former. Kaktusplanter har ofte kraftige stængler, hvor vævet kan holde på vandet, imens planternes blade er omdannet til torne. Hvis du vil vide mere om kaktusplanter, kan du finde flere af de kaktusplanter, som vi sælger, i væksthusene ved Science Museerne. Læs mere på Science Museerne, Aarhus Universitets hjemmeside.