Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Bird's Nest Sansevieria

Bird's Nest Sansevieria

Sansevieria trifasciata 'Hahnii'

easyscore

Planten der arbejder om natten – mens du sover 

Sansevieria ’Hahnii’ (Bird's Nest Sansevieria) er en kompakt og dekorativ stueplante, der skiller sig ud med sine korte, brede blade, som vokser i en tæt roset, der minder om en fuglerede, heraf navnet Bird's Nest. Dens kompakte størrelse gør den ideel til vindueskarme, hylder og små borde.

Planten vokser langsomt fra et kraftigt rodnet og danner med tiden små sideskud, som udvikler sig til nye bladrosetter. Efter nogle år kan den danne en flot, tæt tue med flere rosetter. Sansevieria 'Hahnii’ Bird's Nest er en dværgvariant af den klassiske svigermors skarpe tunge (Dracaena trifasciata). 
Den stammer oprindeligt fra Vestafrika, hvor arten vokser i tørre, varme områder med veldrænet jord. Som sukkulent lagrer planten vand i sine tykke blade, hvilket gør den særdeles tørketålende.

En særlig egenskab ved Sansevieria 'Hahnii’ Bird's Nest er dens evne til at trives under mange forskellige lysforhold. Den er desuden kendt for at være blandt de mest robuste og nøjsomme stueplanter, hvilket gør den oplagt for både nybegyndere og erfarne planteejere. Selvom planten vokser langsomt, kræver den meget lidt pasning og kan uden problemer klare perioder med glemt vanding.

Vidste du?

Sansevieria 'Hahnii' Bird's Nest er kendt for sin særlige evne til at optage CO₂ om natten. Derfor har planten været en del af NASA's forskning i planter til lukkede miljøer og fremtidens rumfart. Som en del af et sundt indeklima kan planten være et naturligt supplement, men den kan naturligvis ikke erstatte god udluftning, som fortsat er den mest effektive måde at sikre frisk indeklima på.

Pasning

Easyscore - 3 stars_Tegnebræt 1.png__PID:e3780097-ad8b-4d93-93f3-4d7d26910bf5

Disse planter kan overleve 30 dage uden lys og vand

Sansevieria 'Hahnii' Bird's Nest er en af de letteste stueplanter at passe. De tåler tørke, kræver kun sjælden vanding og klarer sig under mange forskellige lysforhold. Det vigtigste er at undgå overvanding og frost.

 Vanding
Vand sparsomt, når jorden er tør helt ned i potten, typisk hver 2.-4. uge afhængigt af årstid og placering.
Undgå at jorden er konstant fugtig, da rødderne let kan rådne ved overvanding.
Om vinteren reduceres vandingen yderligere, da planten vokser meget langsomt og har et lavt vandbehov.

Placering
Placer planten lyst med indirekte lys for den bedste vækst.
Den trives også i halvskygge og kan klare forholdsvis svagt lys, men vil vokse langsommere.
Den tåler nogle timers direkte morgen- eller aftensol, men bør beskyttes mod skarp middagssol gennem vinduesglas.

Temperatur
Sansevieria 'Hahnii' Bird's Nest trives bedst ved temperaturer mellem 18 og 30 °C og bør ikke udsættes for temperaturer under 10 °C.
Den stiller ingen særlige krav til luftfugtigheden og trives fint i almindelig indeluft.

Gødning
Fra marts til september gødes med flydende gødning til grønne planter hver 6.-8. uge.
Gød sparsomt, da planten har et beskedent næringsbehov.
Der gødes ikke om vinteren, hvor væksten er minimal.


Jord
Alle vores Sansevieria 'Hahnii' Bird’s Nest er plantet i spagnumfri kokosjord – et mere bæredygtigt alternativ til traditionel, spagnumholdig plantejord. Kokosjorden har samtidig en luftig struktur, som giver rødderne bedre mulighed for at ånde og trives.


Varianter af Bird's Nest

Der findes flere forskellige typiske Sansevieria 'Hahnii’ Bird's Nest-varianter som har hver deres forskellige personligheder. Hos EasyCare har vi følgende varianter:

Hahnii Black 
Kendetegn: Helt mørkegrøn og kraftig i sit udtryk. 
Giver kontrast og kant i et minimalistisk hjem.  

Hahnii Green
Kendetegn: Et spil af grønne nuancer, klassisk og enkel. 
Den der bare fungerer og passer i de fleste hjem uden at larme. Bladene har karakteristiske lyse tværgående bånd, som giver planten et elegant og grafisk udtryk

Hahnii Pagoda 
Kendetegn: Gule/lyse kanter med liv, farve og kant. 
Den bringer farve ind i rummet og føles legende og kontrastfuld.

Hahnii Golden
Kendetegn: Lys gul-grønt bladmønster med mere liv og farve. 
Den bringer lys ind i rummet og føles let og venlig. 


Størrelser, alder og levetid

Hos EasyCare fås Sansevieria Hahnii ‘Bird’s Nest’ i to størrelser: potte Ø6 og Ø9 cm. Planterne er cirka ét år gamle, når de sælges, og med den rette pleje kan de leve i årevis. Med tiden danner de mange sideskud, som kan deles fra moderplanten og plantes i nye potter.


Botanisk profil

Familie
Asparagaceae (Aspargesfamilien)

Botanisk navn
Sansevieria trifasciata ‘Hahnii’

Kælenavne
Bird's Nest Sansevieria. 
Svigermors skarpe tunge. 

Oprindelse og habitat
Arten stammer oprindeligt fra:
Nigeria, Congo, Ghana. 
Den vokser naturligt i tørre, tropiske områder med veldrænet jord, hvor den er tilpasset lange perioder med tørke og høje temperaturer.

Udseende
Kompakt, stedsegrøn sukkulent med en tæt roset af korte, brede og oprette blade.
Bladene er mørkegrønne med karakteristiske lysegrønne eller sølvgrå tværgående bånd. De vokser i en tæt spiral, som giver planten dens karakteristiske fugleredeform.
Indendørs bliver planten typisk 15-25 cm høj og 20-30 cm bred, men kan med tiden danne større tuer gennem sideskud.

Planteform
Flerårig, stedsegrøn sukkulent med rosetdannende vækst.
Sansevieria 'Hahnii’ Bird's Nest lagrer vand i sine kraftige blade, hvilket gør den særligt tørketålende og velegnet til hjem, hvor vanding let bliver glemt.
Planten er kendt for sin usædvanligt høje robusthed og kan trives under både lyse og mere skyggefulde forhold. Den langsomme vækst gør, at den kun sjældent behøver ompotning.
Under de rette forhold kan ældre planter blomstre med små, duftende, hvidgrønne blomster på en opret blomsterstængel, men blomstring indendørs er forholdsvis sjælden.
Sansevieria 'Hahnii’ Bird's Nest er primært dyrket for sit kompakte, arkitektoniske udseende og sin store holdbarhed, hvilket har gjort den til en af verdens mest populære stueplanter.