Hidden Turtle

Hidden Turtle
Stephania suberosa

Knolden, der ligner et skildpaddeskjold
Stephania suberosa er en helt særlig stueplante, som især fanger blikket med sin store, rustikke caudex , den karakteristiske knold ved plantens base. Med tiden udvikler knolden en grov og markant overflade, der kan minde om et gammelt skildpaddeskjold. Det er netop denne lighed, der har givet planten det charmerende navn Hidden Turtle hos EasyCare Plants.
Og navnet passer faktisk ret godt:
Knolden ligger lavt ved jorden som et lille skjold, mens fine, tynde ranker vokser frem fra toppen og bærer plantens grønne blade. Kontrasten mellem den robuste, næsten stenagtige knold og de lette, elegante ranker giver Stephania suberosa sit helt særlige udtryk.
Det er helt normalt, at Stephania suberosa mister sine blade. Planten går naturligt i hvileperiode (dvale), ofte i køligere eller mørkere perioder af året. Når det sker, vil bladene blive gule, tørre ind og til sidst falde af. Bare rolig — planten er ikke død.
Når planten er klar igen, vil caudexen begynde at producere nye ranker og friske blade. Stephania suberosa følger sin egen naturlige rytme, og det er netop det, der gør den så fascinerende at dyrke.
På sin rejse fra producenten og hele vejen hjem til dig, har planten en lille snor omkring sin caudex.
Snoren hjælper med at holde planten tryg og stabil under dyrkning, transport og salg.
Når den er landet godt i sit nye hjem og står sikkert i potten, har snoren gjort sit arbejde og kan forsigtigt klippes af.
![]() |
![]() |
Pasning

Disse planter trives når de får den rette placering i hjemmet, samt at du tjekker deres vandbehov indimellem.
Vanding
Vand moderat i vækstsæsonen, typisk hver 14. dag, når de øverste 3-5 cm jord er tørre.
Undgå at jorden er konstant våd, da caudex og rødder kan rådne ved overvanding.
Når planten går i dvale og mister bladene, reduceres vandingen kraftigt. Hold jorden næsten tør, indtil nye skud viser sig om foråret..
Efterår og vinter:
Reducér vandingen. Vand først, når den øverste del af jorden er tør, ofte hver 1-2 uge.
Placering
Placer planten et meget lyst sted med masser af indirekte lys.
Den tåler gerne et par timers morgen eller aftensol, men bør beskyttes mod kraftig middagssol.
Temperatur
Stephania suberosa trives bedst ved temperaturer mellem 20 og 30 °C og bør ikke udsættes for temperaturer under 12 °C.
Gødning
Dette er ikke en plante der har det store behov for du gøder den, det har producenten gjort for dig. Skulle du alligevel have lyst, så gød kun, når planten har aktive blade. Under vinterdvale skal den ikke gødes.
Undgå overgødning, da planten vokser relativt langsomt og ikke har et stort næringsbehov
Jord
Alle vores Stephania suberosa er plantet i spagnumfri kokosjord, et mere bæredygtigt alternativ til traditionel, spagnumholdig plantejord. Kokosjorden har samtidig en luftig struktur, som giver rødderne bedre mulighed for at ånde og trives.
Størrelser, alder og levetid
Hos EasyCare Plants producerer vi Stephania suberosa i pottestørrelse 6,9,11,14,17 og 24.
Størrelse: Stephania suberosa udvikler en karakteristisk, kraftig caudex (knold), hvorfra lange, slanke ranker vokser frem. I naturen kan rankerne blive flere meter lange, mens planten som stueplante typisk holdes mere kompakt ved hjælp af espalier eller anden støtte. Bladene er brede og hjerteformede og bliver typisk omkring 8–15 cm store.
Alder: Unge planter starter med en mindre caudex, som gradvist bliver større og mere markant med alderen. Med tiden udvikler den en karakteristisk korkagtig overflade, som giver planten dens skulpturelle udtryk.
Levetid: Stephania suberosa er en flerårig plante. Den lagrer energi og næring i sin caudex og kan leve i mange år under de rette forhold. Planten kan gå i dvale, hvor ranker og blade visner tilbage, HUSK! planten er ikke død.
Vækst: I vækstperioden sender planten nye, tynde ranker ud fra caudexen. Rankerne søger naturligt efter noget at klatre på og kan med fordel få støtte fra et espalier. Væksten afhænger blandt andet af lys, temperatur og vanding.
Botanisk profil
Botanisk navn
Stephania suberosa.
Kælenavne
Hidden Turtle.
Oprindelse og habitat
Thailand
Cambodia
Vokser naturligt i sæsonmæssigt tørre tropiske områder, blandt andet på klippefyldte kalkstensbakker, i bambusskov og stedsegrøn kratvegetation.
Den er tæt beslægtet med Stephania pierrei, også kaldet 'Living Rock', som du også finder i vores sortiment
Udseende
Karakteristisk klatreplante med en stor, kraftig caudex (knold), som med alderen udvikler en grov og korkagtig overflade. Fra caudexen vokser tynde, slyngende stængler med brede, afrundede til hjerteformede grønne blade.
![]() |
![]() |



