Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Influencer Icon





Influencer Icon

Monstera Thai Constellation

Easyscore - 3 stars_Tegnebræt 1 kopi 2.png__PID:a06600b7-e378-4097-ad8b-5d9313f34d7d

Monstera - planten der er født til rampelyset!

Monstera Thai Constellation er en eftertragtet stueplante og er kendt for sine spektakulære cremehvide blade. Hvert blad har et unikt mønster, som minder om en stjernehimmel, deraf navnet Thai Constellation.
Kombinationen af de karakteristiske fligede Monstera blade og den smukke variegering gør planten til et eksklusivt blikfang i ethvert hjem.

I modsætning til den almindelige Monstera deliciosa er Thai Constellation genetisk stabilt variegeret. Det betyder, at de lyse aftegninger bevares fra blad til blad, hvilket gør planten særligt eftertragtet blandt planteentusiaster.

Som klatreplante udvikler Monstera Thai Constellation sig bedst med støtte fra en mosstok eller plantestøtte. Under de rette forhold danner den store, dybt fligede blade med de ikoniske huller, som bliver mere markante, efterhånden som planten modnes.

Planten stammer oprindeligt fra Monstera deliciosa, som er hjemmehørende i Mellemamerikas tropiske regnskove. Thai Constellation blev udviklet gennem vævskultur i et laboratorium i Thailand, hvor den karakteristiske cremefarvede variegering blev stabiliseret.

Fun fact
Monstera Thai Constellation er et ægte influencer ikon! Den er så fotogen og populær, at folk elsker at tage billeder af dens smukke, karakteristiske blade. Det er netop derfor, den har fået navnet 'Influencer Icon' hos EasyCare Plants, #NoFilterNeeded. 


Pasning

Easyscore - 3 stars_Tegnebræt 1 kopi 2.png__PID:a06600b7-e378-4097-ad8b-5d9313f34d7d
Disse planter trives når de får den rette placering i hjemmet, samt at du tjekker deres vandbehov indimellem. 

 Vanding
Vand typisk en gang om ugen i vækstsæsonen. Lad de øverste 3-5 cm jord tørre ud mellem vandingerne.

Undgå overvanding, da de kraftige rødder er følsomme over for konstant våd jord. Om vinteren reduceres vandingen.

 Placering
Placer planten et meget lyst sted med masser af indirekte lys.

Den lyse variegering indeholder mindre klorofyl end de grønne områder, hvilket betyder, at planten har brug for mere lys end en almindelig Monstera. Et par timers mild morgen eller aftensol kan tåles, men skarp middagssol bør undgås.
En mosstok eller anden klatrestøtte hjælper planten med at udvikle sig større og mere fligede blade. 

Temperatur
Den trives bedst ved temperaturer mellem 18 og 28 °C og bør beskyttes mod temperaturer under 15 °C samt kold træk.
Den klarer sig fint ved almindelig indeluft. 

 Gødning
Fra marts til september anbefales det at tilføre flydende gødning til grønne planter hver 2.-3. uge.
Gød moderat, da for meget gødning kan skade rødderne og påvirke de lyse blade negativt. Følg altid doseringen på produktet.

I vinterhalvåret vokser planten langsommere, og gødning kan reduceres eller helt undlades.

Størrelser, alder og levetid

Hos EasyCare Plants, producerer vi Monstera Thai Constellation i pottestørrelse 11, 17 og 24. 

Størrelse:
Som stueplante bliver den typisk omkring 1–2,5 meter høj, når den får støtte fra fx en mosstok. Modne blade kan blive omkring 40–80 cm store under gode forhold. Den vokser generelt langsommere end en almindelig grøn Monstera.

Alder: Unge planter har ofte mindre, mere hjerteformede blade. Efterhånden som planten modnes, bliver bladene større og udvikler de karakteristiske huller og dybe indskæringer. Hvor hurtigt det sker afhænger især af lys, varme, næring og støtte.

Levetid: Det er en flerårig plante, som ikke har en kort, fast levetid. Med god pleje kan den leve i årtier. Ældre blade dør løbende, mens planten producerer nye.

Vækst: Thai Constellation vokser forholdsvis langsomt. Under gode indendørs forhold kan man ofte forvente et nyt blad med nogle ugers til måneders mellemrum i vækstsæsonen.

De hvide aftegninger er permanente dele af bladets variegering. Hvert nyt blad får sit eget unikke mønster, så to blade bliver sjældent helt ens.

Botanisk profil

Botanisk navn
Monstera deliciosa 'Thai Constellation'.

Kælenavne
Thai Constellation.
Varigeret Monstera..

Oprindelse og habitat
Mexico
Guatemala
Belize
Honduras
Costa Rica
Panama

Udseende
Stor tropisk klatreplante med kraftige stængler og store, hjerteformede blade. 
Efterhånden som planten modnes, udvikler bladene de velkendte fliger og huller, som Monstera er kendt for. 

Planteform
Flerårig, stedsegrøn tropisk klatreplante. 
Ligesom andre Monstera arter, danner planten rødder, som hjælper den med at klatre og optage fugt fra omgivelserne.