Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Living Rock



Stephania pierrei
'Living Rock'
Easyscore - 3 stars_Tegnebræt 1 kopi 2.png__PID:a06600b7-e378-4097-ad8b-5d9313f34d7d

Det er ikke hver dag man forelsker sig i en knold 

Stephania pierrei, også kaldet 'Living Rock', er en helt unik stueplante, der skiller sig ud med sin store, knoldformede stamme (caudex) og sine runde, svævende grønne blade. Kombinationen af den karakteristiske knold og de fine, lange stængler giver planten et næsten skulpturelt udtryk, som har gjort den særligt populær blandt planteentusiaster og samlere.

Plantens vækst starter fra den kraftige caudex, hvorfra nye skud udvikler sig i foråret. Efterhånden vokser de lange, slanke stængler opad eller hen over en klatrestøtte og danner de dekorative, runde blade med tydelige bladnerver.

En særlig ting ved Stephania pierrei er dens naturlige hvileperiode. I løbet af efteråret eller vinteren kan den smide alle sine blade og gå i dvale. Men bare rolig, det betyder ikke, at planten er død. Det er blot en helt naturlig del af dens livscyklus.

Pas godt på knolden, mens den hviler. Når foråret vender tilbage, vågner Stephania igen og skyder med nye stængler og friske, grønne blade.
Så smid endelig ikke knolden ud – der er stadig masser af liv i den!


Stephania pierrei kommer fra Sydøstasiens varme skovområder, hvor tørke er en naturlig del af året. Derfor bruger den sin store caudex som et slags indbygget spisekammer, hvor den gemmer vand og næring til de tørre perioder.

Planten er forholdsvis nem at passe, når man først forstår dens vækstcyklus og tilpasser vandingen efter årstiden.


Pasning

Easyscore - 3 stars_Tegnebræt 1 kopi 2.png__PID:a06600b7-e378-4097-ad8b-5d9313f34d7d



 


Disse planter trives når de får den rette placering i hjemmet, samt at du tjekker deres vandbehov indimellem. 

 Vanding
Vand moderat i vækstsæsonen, typisk hver 14. dag, når de øverste 3-5 cm jord er tørre.
Undgå at jorden er konstant våd, da caudex og rødder kan rådne ved overvanding.
Når planten går i dvale og mister bladene, reduceres vandingen kraftigt. Hold jorden næsten tør, indtil nye skud viser sig om foråret.
. 

Efterår og vinter: 
Reducér vandingen. Vand først, når den øverste del af jorden er tør, ofte hver 1-2 uge.

Placering
Placer planten et meget lyst sted med masser af indirekte lys.
Den tåler gerne et par timers morgen- eller aftensol, men bør beskyttes mod kraftig middagssol.

Temperatur
Stephania pierrei trives bedst ved temperaturer mellem 20 og 30 °C og bør ikke udsættes for temperaturer under 12 °C.

Stephania pierrei har et lidt højere pasningsbehov end den gennemsnitlige stueplante. Den kræver en lys placering og korrekt vanding, især fordi vandingsbehovet ændrer sig markant mellem vækstperioden og plantens naturlige hvileperiode. Når først rytmen er kendt, er den forholdsvis enkel at holde.

  Gødning
Dette er ikke en plante der har det store behov for du gøder den, det har producenten gjort for dig. Skulle du alligevel have lyst, så gød kun, når planten har aktive blade. Under vinterdvale skal den ikke gødes.
Undgå overgødning, da planten vokser relativt langsomt og ikke har et stort næringsbehov.


Jord
Alle vores Stephania pierrei er plantet i spagnumfri kokosjord, et mere bæredygtigt alternativ til traditionel, spagnumholdig plantejord. Kokosjorden har samtidig en luftig struktur, som giver rødderne bedre mulighed for at ånde og trives.


Hos EasyCare Plants producerer vi Stephania pierrei i pottestørrelse 6,9,11,14,17 og 24.

Størrelse, alder og levetid 
Caudexen kan med tiden blive omkring 20–30 cm i diameter, mens de tynde ranker kan vokse flere meter. Stephania pierrei er en langsomt voksende, flerårig plante, som kan leve i mange årtier under gode forhold.

På sin rejse fra producenten og hele vejen hjem til dig, har planten en lille snor omkring sin caudex. 
Snoren hjælper med at holde planten tryg og stabil under dyrkning, transport og salg. 
Når den er landet godt i sit nye hjem og står sikkert i potten, har snoren gjort sit arbejde og kan forsigtigt klippes af. 

 

En lille detalje, der passer godt på planten og dens vej hjem til dig. 




Botanisk profil

Botanisk navn
Stephania pierrei.

Kælenavne
Living Rock. 

Oprindelse og habitat
Stephania pierrei er hjemmehørende i:

Thailand
Cambodja
Laos
Vietnam

Den vokser naturligt i tropiske skove og klippeområder, hvor den klatrer mellem buske og træer. Den oplever tydelige skift mellem regn- og tørkesæson, hvilket forklarer dens naturlige hvileperiode.

Udseende
Flerårig klatreplante med en stor, rund caudex, som fungerer som plantens vand og næringslager.

Fra caudex udvikles lange, tynde stængler med næsten perfekt runde, blågrønne til mellemgrønne blade.

Indendørs bliver rankerne typisk 1-3 meter lange, mens caudex med alderen kan blive over 20 cm i diameter.

Familie
Menispermaceae (Månefrøfamilien)
Den er tæt beslægtet med Stephania suberosa, også kaldet 'Hidden Turtle', som du også finder i vores sortiment.

Planteform
Flerårig caudex-plante med klatrende vækst.

Plantens overjordiske dele visner ofte naturligt ned én gang om året, hvorefter den går i dvale, hvilket kan forvirre nye planteejere. Dette er en normal del af dens livscyklus og ikke et tegn på sygdom. Den kan dog være langsom om at skyde igen efter dvale.
Planten er primært dyrket for sin usædvanlige vækstform og sit skulpturelle udseende, som gør den til en af de mest karakteristiske caudex planter blandt samlere.