Tiny Dancers

Tiny Dancers
– din guide til den populære Alocasia hybrid

Alocasia Tiny Dancers er en omhyggeligt fremelsket hybrid af Alocasia planten med fintformede blade, der danser elegant på lette stilke.
Tiny Dancers er en attraktiv plante på grund af sit lette udtryk
Tiny Dancers har fået navn efter bladenes graciøse bevægelser, hvor de smukt formede blade danser i vinden på yndefulde stilke. Planten har et elegant udseende og tilføjer et fint touch i indretningen.
Botanisk navn
Alocasia hybrid af Alocasia brisbanensis og Alocasia odora
Størrelse
Salgshøjden er cirka 25-30 cm.
Tips til pasning og pleje af Tiny Dancers
Alocasia Tiny Dancers trives med varme og høj luftfugtighed. Man kan med fordel forstøve bladene og gøde af og til i vækstsæsonen.
Vanding: Alocasia Tiny Dancers kan vandes cirka 2 gange om ugen, når øverste jordlag er tørt. Planten må hverken tørre ud eller stå i vand.
Lys: Placer Tiny Dancers i indirekte lys, men undgå placeringer i halvmørke og sørg for ikke at udsætter planten for hård direkte sol.
Temperatur: Denne plante trives bedst i varmere temperaturer fra cirka 20-30 grader.
Sådan kan du formere Alocasia Tiny Dancers
Vi anbefaler ikke, at der tages stiklinger af Tiny Dancers. Planten formeres bedst ved at rodklumpen deles forsigtigt i foråret i forbindelse med, at planten omplantes i en større potte.
Vidste du?
Tiny Dancers blev skabt ved en krydsning mellem planterne Alocasia brisbanensis og Alocasia odora, som også kaldes også for elefantøre. Den nyere fremavlede hybrid mellem planterne blev hurtigt populær på grund af sin praktisk størrelse og det elegante udseende.
![]() |
![]() |
![]() |


